Husk, at du også kan vise filmklip på dine lokaliteter på Historisk Atlas. Indtil videre er det kun ret få lokaliteter, der har film tilknyttet – eksempelvis kan man se, hvordan man laver et tangtag på Frilandsmuseets Læsøgård og man kan høre om opbygningen af en ny tørrelade i Den Fynske Landsby.
Det er helt enkelt at få tilknyttet en lille film til sine lokaliteter. Først uploader du din film til youtube, og derefter linker du til dem fra Historisk Atlas. Det gør du sådan her:
Når du er logget ind på Historisk Atlas åbner du din lokalitet og højreklikker på “+”-fanebladet. Vælg: “Indsæt YouTube”. Så kommer der en mulighed for at indsætte linket til din youtube-video, og når du trykker “tilføj” og publicerer lokaliteten vises filmen for brugerne.