Samarbejdet omkring Historisk Atlas drives med udgangspunkt i Foreningen Historisk Atlas. Vi er en åben sammenslutning af arkiver, biblioteker og museer og er altid på udkig efter nye samarbejdspartnere og deltagende institutioner. Arbejder du med kunst-, kultur- og/eller naturhistorie, og synes du det kunne være spændende at formidle din viden på Historisk Atlas, så læs endelig videre!
Historisk Atlas er gratis og kan opleves af alle på historiskatlas.dk eller via vores smartphone apps, men ønsker man som arkiv, bibliotek eller museum at berige og anvende Historisk Atlas som formidlingsplatform, skal man være medlem af foreningen.
Vores vedtægter definerer rettigheder og pligter ved medlemskab, og udstikker således rammerne for vores samarbejde. Foreningens formål er, at sikre det økonomiske grundlag for en sikker drift af Historisk Atlas og dermed bæredygtigheden af den formidling sitet præsenterer.
Introduktionspakke til nye medlemmer
- Introduktion til foreningen Historisk Atlas
- Historisk Atlas Vedtægter
- Historisk Atlas Kontaktliste
- Historisk Atlas Redaktionelle Retningslinjer
Bliv medlem!
Alle arkiver, biblioteker og museer er velkomne som medlemmer i foreningen Historisk Atlas. Medlemsinstitutioner har ret til at anvende Historisk Atlas website og mobil apps til digital formidling af kultur- og lokalhistorie i bredeste forstand.
Desuden har medlemmer adgang til foreningens generalforsamling, herunder mulighed for at opstille kandidater til foreningens bestyrelse og/eller redaktionsudvalg.
Medlemmer har i øvrigt ret til at anvende Historisk Atlas API, som giver adgang til indhold og kort ”i rå form”, hvilket muliggør, at medlemsinstitutioner nemt og billigt kan udvikle egne digitale formidlingstiltag og – produkter, som viser indhold der hostes på Historisk Atlas.
Historisk Atlas er således ikke blot en teknisk platform for kulturhistorisk formidling, men ligeledes en stærk platform for samarbejder og projekter. Medlemsinstitutioner er meget velkomne til at basere egne projekter på Historisk Atlas som platform, og bestyrelsen fungerer gerne som sparringspartner i udviklingen af nye projekter.
Kontingentsatser
Kontingentsatserne for medlemsskab er afhængig af deltagerinstitutionens størrelse på antal fastansatte årsværk.
Er din institution organisatorisk en del af en større organisation, skal din institution ikke have selvstændigt medlemskab.
Eksempel: Et arkiv/bibliotek/museum kan have flere afdelinger. I så fald er det moderafdelingen, der skal melde sig ind og medregne alle årsværk, inkl. årsværk på afdelingerne. Hver afdeling kan optræde med eget navn og evt. logo på Historisk Atlas. Eksempel: Afdeling x betaler kontingent for afdeling x og y, og både afdeling x og y kan optræde på Historisk Atlas.
Foreningsdrevne arkiver, der ikke har organisatorisk tilknytning til en anden institution, har selvstændigt medlemskab. Et arkivsamarbejde inden for f.eks. en kommune er ikke det samme som organisatorisk tilknytning.
Indmeldelse
Meld din institution ind i foreningen Historisk Atlas via Indmeldelsesblanketten.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til foreningens virke, proceduren for indmeldelse eller andet er du velkommen til at kontakte bestyrelsen eller skrive til info@historiskatlas.dk

