Historisk Atlas Blog

Om Historisk Atlas

Historisk Atlas er et digitalt projekt, der gør vores individuelle lokale historie og fælles kulturarv levende, når som helst og hvor som helst – også uden for almindelige åbningstider. Historisk Atlas er en alternativ indgang til materiale som normalt kræver besøg på det lokale arkiv, bibliotek eller museum.

På Historisk Atlas formidles alt fra arkæologiske fund, fortidsminder, fredede bygninger og mindesmærker til gårdhistorie, landsbyer, kirker, skibsforlis og meget mere.

Historisk Atlas er tilgængelig på mange forskellige platforme og dækker pt. det sydlige Danmark. Vi modtager ca. 800-1000 besøg om dagen. Det er vores ønske og ambition, at Historisk Atlas med tiden kan blive et projekt med deltagende institutioner fra hele landet, og mange af vores aktiviteter og prioriteringer sigter mod realiseringen af dette mål. Institutioner i hele Danmark er meget velkomne til at anvende Historisk Atlas som formidlingsplatform! Se her, hvis du vil vide mere om mulighederne for at deltage i projektet.

Historisk Atlas blev lanceret under navnet Odense Kort Fortalt i 2006. Sitet præsenterede dengang historiske fotos fra Odense. Projektet udviklede sig og flere institutioner på Fyn trådte ind i samarbejdet i årene derefter. I 2009 modtog Historisk Atlas en stor bevilling fra Region Syddanmark med henblik på, i 2010, at invitere alle arkiver, biblioteker og museer i Region Syddanmark med ind i den fælles digitale formidlingsplatform. I januar 2010 var vi 25 deltagende institutioner, i 2015 er er vi over 200 kulturhistoriske institutioner, der tilsammen har lavet over 5000 lokaliteter.

Pressemateriale

Download printklar Historisk Atlas folder.

Teknisk udvikling og hosting

Historisk Atlas udvikles og driftes af IT-udviklingsafdelingen ved Odense Bys Museer. Rasmus Lorentzen skriver koden og varetager den tekniske koordinering. Sitet er oprindelige kodet i HTML4 og JavaScript, sidenhen i C# baseret på Silverlight (nuværende version). Den næste udgave af Historisk Atlas, version 5, er undervejs og det er vores plan, at alle med en nyere browser vil kunne anvende Historisk Atlas – uden brug af plugin (Silverlight). Native apps til Android og iPhone blev lanceret d. 23. marts 2012.

Historisk Atlas hostes hos i skyen. Kortmotoren drives af MapExtreme.

Kontakt
Teknisk udvikling, Rasmus Lorentzen, rhl@odense.dk / +45 65 51 46 95