Historisk Atlas Blog

3. februar 2015
by Lise Gerda Knudsen
0 comments

Vær med til at fejre grundlovsjubilæet

I 2015 er det som bekendt tid til at fejre 100-året for Grundloven 1915. Indtil 1915 var det kun mænd over 30 år med egen husstand der kunne stemme (ca. 15 % af befolkningen), men med den nye grundlov blev demokratiet udvidet til at omfatte en langt større del af befolkningen, fordi kvinder og tjenestefolk nu fik stemmeret.

Det er da værd at fejre, og derfor oprettes på Historisk Atlas et selvstændigt tema om Grundloven af 1915. Vi håber derfor, at alle medlemsinstitutioner vil være med til at fortælle den lokale historie i tekst og billeder om denne begivenhed, der jo blev fejret overalt i landet.

Kvindeegen plantes, Nørre Ørslev, 1915. Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv.

I opfordres hermed til at lægge relevante steder ind i jeres område, så de kan blive vist sammen med temaet. Til inspiration kan I evt. kigge på nedenstående links, der omhandler monumenter mv. over 1915-grundloven.

Kulturstyrelsens database over monumenter og nationale mindesmærker – vælg 1915-grundloven.

Mere information om grundloven – bl.a. om mindesten og kvindeege – kan findes på Kvinfos website.

Når I har oprettet nye grundlovslokaliteter bedes I kontakte John Rendboe, så tagger han lokaliteten, så den bliver vist på Historisk Atlas’ fælles grundlov1915-tema. Det er også John, I kan kontakte, hvis I i øvrigt har spørgsmål vedr. temaet.

Kvindeegen i Horbelev, 1976. Foto: Børge Kaae. Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv

2. februar 2015
by Lise Gerda Knudsen
0 comments

Generalforsamling i Foreningen Historisk Atlas

Generalforsamlingen i foreningen Historisk Atlas bliver fredag den 6. marts kl. 10.30 i Odense. Alle medlemmer modtager naturligvis en officiel indkaldelse i god tid før, men nu kan I i hvert fald reservere dagen. Vi håber at se mange af jer.

mvh Bestyrelsen

27. oktober 2014
by Lise Gerda Knudsen
0 comments

Stor bevilling fra Nordea-fonden til Historisk Atlas!

Nordea-fonden har bevilget 2,41 millioner kroner til Historisk Atlas’ arbejde med at udvikle DIT HISTORISK ATLAS i de kommende år. Med bevillingen får Historisk Atlas – og dermed formidlingen af den danske lokalhistorie – et kæmpe boost. I 2016 vil alle danskere kunne være med til at fortælle lokalhistorie i tekst, lyd og billeder på historiskatlas.dk. Det vil ske i et tæt samarbejde med en lang række danske kulturinstitutioner, DigDag.dk og med 2,41 mio. kr. i støtte fra Norden-fonden.

Om deres begundelse for at støtte DIT HISTORISK ATLAS, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv: ”Vi støtter gerne projekter, der formidler kulturarven gennem fortællinger og historier på geografiske nedslagspunkter landet over. Og her rammer projektet DIT HISTORISK ATLAS lige i plet. Samtidig inspirerer projektet til folkelig deltagelse i den lokale historieformidling i hidtil ukendt skala”.

Læs hele pressemeddelelsen her og begynd at glæde jer. Det bliver stort!

25. oktober 2014
by Lise Gerda Knudsen
0 comments

Temadage for medlemmer

I lighed med sidste år afholder Historisk Atlas’ bestyrelse to temadage for foreningens medlemmer her i efteråret. Her kan vi mødes og høre det seneste nye om Historisk Atlas, komme med idéer og input til fremtiden og samtidig få en kulturet oplevelse på hhv. Borgcentret i Vordingborg og Museet på Koldinghus.

På begge workshops præsenteres blandt andet Historisk Atlas’ nye store projekt ”DIT HISTORISK ATLAS”, som allerede så småt er i gang.
For de østdanske medlemmer afholdes temadagen tirsdag d. 25. november 2014 på Kornerups Rådhus og Danmarks Borgcenter i Vordingborg.
Se program for temadagen i Vordingborg her.

For de vestdanske medlemmer afholdes temadagen onsdag d. 3. december 2014 på Kolding Stadsarkiv og Museet på Koldinghus i Kolding.
Se program for temadagen i Kolding her.

Vi håber at se mange til et par inspirerende dage.
Mange hilsner

Bestyrelsen for foreningen Historisk Atlas

8. oktober 2014
by Rasmus Lorentzen
0 comments

Historisk Atlas på Historiske Dage 2015

Weekenden d. 14.-15. marts 2015 afholdes der Historiske Dage 2014 i Øksnehallen i København. Historisk Atlas deltager naturligvis med en stand. Udover at kunne høre om foreningen, er der mulighed for at prøve et digitalt bord, så der bliver rig lejlighed til at dykke ned i de mange historiske kort og gode historier fra Historisk Atlas. Så kig forbi og oplev Historisk Atlas og de mange andre stande på historiefestivallen.

Læs mere her: http://www.historiske-dage.dk/historisk-atlas-indtager-sjaelland-2/

29. august 2014
by Lise Gerda Knudsen
0 comments

Skoletemaet er i luften

11. august gik Historisk Atlas’ Skolehistoriske tema officielt i luften. Temaet finder man enten fra Atlassets hovedside ved at klikke på den røde knap ‘Skolehistorier’ eller via et direkte link http://skolehistorie.historiskatlas.dk/

Der kommer hele tiden nye skoler med i temaet, senest er Sdr. Bjert Centrale oprettet af Lokalhistorisk Forening for Sdr. Bjært Sogn blevet en del af temaet:

Hvis du har interesse for mere overordnet skolehistorie, giver jubilæumssitet skole200.dk et godt indblik.
God fornøjelse med at dykke ned i de lokale skolehistorier!

26. juni 2014
by Lise Gerda Knudsen
0 comments

Hit med skolerne!

I år fejrer vi, at det er 200 år siden, at fem nye skolelove fastslog undervisningspligten og udvidede kravene til, hvad eleverne skulle lære i skolen.
200-års jubilæet bliver fejret i hele landet, og på Historisk Atlas vil vi også gerne bidrage.

Vi introducerer derfor et fælles tema, der handler om skoler for børn. Temaet kan ses på Historisk Atlas i en begrænset periode fra dette efterår. Temaet kommer til at bestå af skolehistoriske lokaliteter, som naturligvis også vil være tilgængelige på sædvanlig vis efter at skolejubilæet er overstået og temaet fjernet igen.

Der findes allerede nu mange lokaliteter på Historisk Atlas, der omhandler skoler – for der er jo skoler allevegne, og vi har alle sammen erfaringer (gode eller dårlige) med skolen fra vores egen barndom. Men vi vil også gerne have endnu flere!

Viden om den lille landsbyskole eller den lokale købstadsskole ligger hos Historisk Atlas’ medlemsinstitutioner, der kender de lokale historier bedst. Derfor opfordres alle til at lægge historier om skoler på Historisk Atlas hurtigst muligt. Alle skolehistorier er naturligvis velkomne, men til det særlige skoletema knyttes kun historier om skoler for børn – uanset om det er nyere eller ældre skoler.

Rytterskolen i Allese. Foto: Mogens Bo Henriksen

De allerede eksisterende skolehistorier på Historisk Atlas som skønnes relevante til temaet, vil få tilføjet et skole-”tag” af os, så de vil fremgå, hvis man åbner temaet på forsiden. Nye historier skal blot publiceres af de enkelte redaktører som hidtil. Information om nye skolehistorier bedes samtidig med publiceringen sendt til Lise Gerda Knudsen (lgk@odense.dk ) eller Heidi Pfeffer (hepf@lolland.dk), som vil sørge for at tilføje skole-”tagget”, hvis historierne er relevante for temaet.

Deadline for skolehistorier til temaet er 1.10.2014, men temaet bliver tilgængeligt, så snart vi synes, der er nok at byde på 🙂

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Lise Gerda Knudsen (tlf. 65 51 46 50/21 38 84 85) eller Heidi Pfeffer (tlf. 54 67 68 64/54 95 15 45)

27. marts 2014
by Lise Gerda Knudsen
0 comments

En veloverstået generalforsamling

I fredags (den 22. marts) var der generalforsamling i Foreningen Historisk Atlas. Det foregik på Odense Centralbibliotek og der var 24 deltagere, som tilsammen repræsenterende 18 medlemsinstitutioner.

Vi havde nogle hyggelige timer med beretning og valg og klap. Det kan du alt sammen læse om i referat fra generalforsamling 2014.

Årsberetning
Regnskab
Budget

Sidst i den officielle generalforsamling fortalte Lise Gerda Knudsen og Heidi Pfeffer fra bestyrelsen om en ny mulighed for at lave temaer på Historisk Atlas (se nedenstående blogindlæg) og om tiltag til at lave fælles temaer på tværs af institutionerne.

Efter de faste punkter var veloverstået gav Mie Ellekilde fra MMEx (Meaning Making Experience) – og tidligere medlem af redaktionsudvalget for Historisk Atlas – et inspirerende oplæg om tendenserne indenfor digital formidling.

Et screendump fra MMEx’ website, hvor deres spændende projekter præsenteres.