Bag om Historisk Atlas

9. december 2021
by admin
0 comments

Nyhedsbrev, december 2021

Vi er for længst kommet ind i den mørke tid, hvor vi typisk glæder os over indendørs sysler. Men ude i landskaberne blunder historien ikke. Blandt de gyldenbrune blade og under nattens rimfrost er fortiden klar til at blive udforsket – naturligvis gerne med hjælp fra HistoriskAtlas.dk. 

Vores mange bidragsydere udvider hele tiden antallet af fortællinger, og i redaktionsudvalget knokler vi med at tilføje nøgleord og perioder på fortællingerne, så disse funktioner virkeligt kommer til deres ret. Der er langt igen, men vi har nu nået det meste af Sjælland med omliggende øer. Det er et spændende arbejde, hvor vi kommer rundt i alle de mange historier, som I bidrager med.

Det her bliver i øvrigt det sidste nyhedsbrev fra min hånd, idet jeg har besluttet at trække mig fra posten som formand for redaktionsudvalget. Jeg har været meget glad for arbejdet, og jeg ser frem til fortsat at følge HistoriskAtlas.dk som både bruger og menig bidragsyder.

Thorbjørn Thaarup, formand for redaktionsudvalget 

Nyt API giver bedre brugeroplevelse

Har du nogensinde oplevet, at HistoriskAtlas.dk var lang tid om at svare? Eller at der opstod et “problem med at kommunikere med serveren”. Så har du set konsekvensen af, at vores gamle API ikke længere fungerede som det skulle og til tider var overbelastet. Nu har vi taget konsekvensen og fået udviklet en nyt API, hvor vi bla. har haft fokus på at gøre det nemmere at rette fejl.

Men hvad er et API? Det er i bund og grund den del af et website, som står for at hente og gemme indholdet til den bagvedliggende database. Når du f.eks. åbner en fortælling på HistoriskAtlas.dk, skal der bl.a. hentes tekster, billeder, emneord, mv., der alle er hører til opbygningen af visningen af en fortælling. Vi kan allerede nu se, at antallet af fejl er faldende, men som med alt nyt IT, kan der være børnesygdomme. Vi hører derfor stadig gerne fra jer på it@historiskatlas.dk, hvis i oplever problemer på HistoriskAtlas.dk.

Billeder på HistoriskAtlas.dk

Der er mange gode billeder på HistoriskAtlas.dk, men der er stadig fortællinger hist og her, der mangler en billedside. Hvis I falder over disse, må I meget gerne gøre os opmærksom på det, så vi kan forsøge at skaffe et billede, som vi må bruge. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis I har et billede, historisk eller nutidigt, som I kan lægge op på fortællingen. Bemærk i den forbindelse, at vi har oplevet fejl ved visningen af bl.a. tiff-filer og png-filer, men at de problemer skulle være fikset nu.

HistoriskAtlas.dk på Facebook

Husk, at man kan følge HistoriskAtlas.dk på Facebook. Her deler vi nyheder om sitet og gode fortællinger fra hele landet. Mere end 3.000 borgere følger siden, men der er altid plads til en til. Se mere på: https://www.facebook.com/historiskatlas.

Tak til Berit

Efter mange år som medlem af redaktionsudvalget har Berit Christensen besluttet at trække sig og overlade pladsen til nye kræfter. Vi sender en dybfølt tak til Berit og glæder os til at følge hende i hendes fortsatte arbejde som museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark.

Måske er redaktionsudvalget noget for dig?

Da HistoriskAtlas.dk’s redaktionsudvalg både mister et medlem og en formand med udgangen af 2021, har du nu chancen for at blive en del af arbejdet med Danmarks skønneste portal for historie i landskabet. Alt det kræver er historisk interesse og en smule sprogøre. Indgående kendskab til HistoriskAtlas.dk er ikke et krav – det er fint at se sitet med friske øjne.

Hvis du skulle være interesseret, så kan du melde din interesse til bestyrelsesformand Lene Wul på lewp@kolding.dk.

Fortællingernes top 10

Her er de ti mest læste fortællinger i andet kvartal 2020 (tallet i parentes angiver antal besøg i perioden):

2021:

  1. Motorvejen E45 (2.622)
  2. Dorthealyst (1.600)
  3. C. W. Eckersberg: Udsigt til Sommerspiret, 1809 (1.364)
  4. Valdemarsegen (1.357)
  5. Faxe Bryggeri (1.352)
  6. M/F Skageraks forlis (1.301)
  7. Sandholmlejren, Sandholmgårdsvej 40 3460 Birkerød (1.233)
  8. Fæstningsanlæg i Houvig (1.066)
  9. Pil Tusindtunge af Thomas Dambo (1.021)
  10. Svenskekløften i Hesede Skov (985)

All time:

  1. Motorvejen E45 (10.866)
  2. Kongeåen som grænse (9.129)
  3. C. W. Eckersberg: Udsigt til Sommerspiret, 1809 (5.825)
  4. Grænsen af 1920 mellem Tyskland og Danmark (5.373)
  5. M/F Skageraks forlis (5.246)
  6. Valdemarsegen (4.547)
  7. Faxe Bryggeri (4.479)
  8. Tønder Kaserne (4.130)
  9. Kystsanatoriet i Faxe Ladeplads (4.122)
  10. Marie Grubbe, Borrehuset ved Grønsund (4.104)

19. maj 2021
by admin
0 comments

Nyhedsbrev, maj 2021

Foråret er over os, og sommeren er lige om hjørnet. Men meget er endnu let vaklende. Det danske samfund genåbner langsomt, men usikkerheden omkring indendørsaktiviteter lurer stadig. For museer, arkiver, biblioteker, spillesteder, restauranter og mange andre er det en svær tid. Men kulturen og historien er langt fra kun indendørs, og udendørs kan vi finde fodfæste. Tusinder af fortællinger i HistoriskAtlas.dk vidner om, at historien er omkring os hele tiden. Parat til at blive set, følt og talt om.

Vi ønsker jer en skøn sommer, og vi håber, at I vil bruge HistoriskAtlas.dk som en partner i formidlingen af vores kulturhistorie i byerne og på vandreturene rundt i landskaberne. Tiden er til det.

Thorbjørn Thaarup, formand for redaktionsudvalget 

Generalforsamling i HistoriskAtlas.dk

Onsdag den 7. april 2021 blev der afholdt generalforsamling i Foreningen Historisk Atlas via Microsoft Teams. Vi vil gerne takke de fremmødte. I disse tider må man sørge for sin egen kaffe og kage hjemme i stuen eller på kontoret, men en digital generalforsamling er bedre end ingenting.

Efter generalforsamlingen har bestyrelsen følgende sammensætning:

  • Lene Wul – Formand (Stadsarkivar, Kolding Stadsarkiv)
  • Pernille Schou – Næstformand (Arkivar, Vejle Stadsarkiv)
  • Johan Møhlenfeldt Jensen – Kasserer (Museumschef, Museum Vestfyn)
  • Jacob Riddersholm Wang (Koordinator for digitale initiativer, Nationalmuseet)
  • Claus Jacobsen (Bibliotekar ved Hovedbiblioteket og lokalbiblioteket i Gråsten)
  • Dyveke S. Larsen (Museumsinspektør, Odense Bys Museer)
  • Jesper Thomassen (Stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv)

Suppleanter:

  • John V Jensen (Museumsinspektør, Museet for Varde by og Omegn)
  • Michael Johansen (Arkivleder, Hjørring Kommunearkiv)

Redaktionsudvalg:

  • Thorbjørn Thaarup (Museumsinspektør ved M/S Museet for Søfart)
  • Berit Christensen (Museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark)
  • Henriette Bornemann Baudtler (Arkivar ved Kolding Stadsarkiv)
  • Karl Posselt (Tønder Kommunes Biblioteker)

Goddag og farvel

I redaktionsudvalget skal vi desværre fremadrettet undvære Birgitte Normands (Odense Centralbibliotek) gode selskab. Birgitte har i en årrække arbejdet engageret og stabilt med de mange opgaver i redaktionsudvalget, hvor hun især har bidraget med sin store viden om den fynske lokalhistorie og de biblioteksfaglige udfordringer. Vi skylder hende en stor tak for indsatsen, og ønsker Birgitte alt det bedste fremover.

Ligeså har vi også måtte tage afsked med bestyrelsesmedlem Klaus Tolstrup Petersen fra Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, som efter eget ønske ikke genopstillede til bestyrelsen. Også en stor tak til Klaus for hans bidrag til foreningen, og ikke mindst for at sikre en spydspids i den sydligste del af Slesvig. Vi ønsker ham held og lykke med hans videre forskning.

Samtidig byder vi velkommen til vores nye bestyrelsesmedlem Jesper Thomassen, der er Stadsarkivar på Aalborg Stadsarkiv. Vi glæder os til samarbejdet.

Ny mulighed for Androidbrugere

Vi har en glædelig nyhed for brugere med telefoner med Android som styresystem.

Historiskatlas.dk fungerer normalt som en Web-app. Det betyder, at den åbnes som en hjemmeside med en almindelig webbrowser som Google Chrome, Internet Explorer eller Safari. 

Nu har du imidlertid som Androidbruger mulighed for at downloade HistoriskAtlas.dk til din telefons skrivebord via Androids app-butik Google Play. Det er ikke en app som sådan, men du får nem adgang til historiskatlas.dk og en glidende brugeroplevelse. Prøv den gerne. Vi er spændte på, om I synes om det.

Løsningen er endnu ikke tilgængelig for iOS/iPhone brugere.

Emner og perioder

Når man opretter en fortælling i HistoriskAtlas.dk, har man mulighed for at tilføje både emner og perioder. Den mulighed ser vi meget gerne, at man benytter sig af. På den måde udvider man søgemulighederne betragteligt for folk med specielle tidsmæssige eller tematiske interesser. 

Som nævnt i tidligere nyhedsbrev gennemgår redaktionsudvalget i øjeblikket en lang række fortællinger og tilføjer emner og perioder. Foreløbigt kan det især ses på Sydsjælland/Lolland-Falster og i Nordsjælland/Københavnsområdet. Men jo flere fortællinger, der fødes med både emner og perioder, jo nemmere bliver det for os – og jo bedre bliver det for vores de mange brugere af HistoriskAtlas.dk. Og der er jo ingen, der er bedre til at bedømme de passende emner og perioder, end jer, der står bag fortællingerne.

Frihedskamp over hele landet

Vi har nævnt det før, men det er værd at gøre lidt reklame for igen. Nu kan man på HistoriskAtlas.dk finde information om mere end 1000 sabotageaktioner, nedkastninger og andre begivenheder fra frihedskampen under Anden Verdenskrig. Man kan nemt finde frem til alle fortællingerne gennem temaet på sidens hovedmenu.

Vi er glade for at kunne ære de modige folk bag aktionerne, og samtidig stille det store materiale til rådighed for vores brugere. Projektet er udført i samarbejde med Nationalmuseet og Frihedsmuseet.

Tekniske forbedringer

Vi arbejder på højtryk for at opdatere HistoriskAtlas.dk, så både bidragsydere og andre brugere gerne snart skulle opleve færre tilfælde af langsom kommunikation med serveren og manglende indlæsning af kort.

Fortællingernes top 10

Her er de ti mest læste fortællinger i andet kvartal 2020 (tallet i parentes angiver antal besøg i perioden):

Første kvartal 2021:

  1. Gravhøje (1.097)
  2. Motorvejen E45 (731)
  3. Svenskekløften i Hesede Skov (517)
  4. Maren Poppes Gyde (456)
  5. Fæstningsanlæg i Houvig (396)
  6. Uffe Hin Spage (376)
  7. Pil Tusindtunge af Thomas Dambo (371)
  8. Valdemarsegen (370)
  9. Madum Sø nedkastningsplads (344)
  10. Tange Sø (342)

All time:

  1. Kongeåen som grænse (10.873)
  2. Motorvejen E45 (9.130)
  3. Gravhøje (8.651)
  4. C. W. Eckersberg: Udsigt til Sommerspiret, 1809 (5.747)
  5. Grænsen af 1920 mellem Tyskland og Danmark (5.019)
  6. Nørrebro-kvarteret (3.960)
  7. Vejle Zoo (3.922)
  8. Tønder Kaserne (3.802)
  9. Lollands Højskole (3.664)
  10. Den blå bro (3.523)

3. juli 2020
by admin
0 comments

Nyhedsbrev, juli 2020

Varmen og ferien er over os, og på grund af de gældende rejserestriktioner vælter vi som aldrig før ud i sommerlandet. Mange har lagt andre sommerplaner end sædvanligt, og i al beskedenhed synes vi at HistoriskAtlas.dk er den perfekte rejsepartner. Vi er sikre på, at vores nu mere end 10.000 fortællinger sammen med de mange gamle kort vil være med til at give et billede af Danmark med nuancer fra hele den historiske palet.  

Historien i landskaberne er som et puslespil, der aldrig bliver færdigt, men som kun bliver større og smukkere, efterhånden som vi lægger brikkerne. Siden sidste nyhedsbrev er der også kommet flere brikker i spil på HistoriskAtlas.dk. I dette nyhedsbrev kan I læse om nogle af dem.

God sommer!

Thorbjørn Thaarup, formand for redaktionsudvalget 

Årets generalforsamling

De særlige omstændigheder omkring Covid-19 resulterede i aflysning af årets generalforsamling d. 30. marts. Bestyrelsen er enige i, at situationen stadig kan være usikker her til efteråret, og vi har derfor besluttet i denne force-majeure situation at forlænge de valgte bestyrelsesmedlemmer frem til næste års generalforsamling, der afholdes i februar. Efter sommerferien udsendes årsberetning, regnskab og forslag til uændret budget for dette år. Er der indsigelser til denne procedure, bedes man kontakte formanden på lewp@kolding.dk

Modstandskampen på HistoriskAtlas.dk

Frihedsmuseet i København genåbnede den 3. juli 2020.  Som del af udstillingen finder gæsterne to stationer, hvor man på interaktive kort kan gå på opdagelse i sabotageaktioner og nedkastninger af materiel under 2. Verdenskrig rundt om i hele landet. Historisk Atlas udgør backenden for de i alt 1206 lokaliteter, der således kan opdateres i udstillingen via Historisk Atlas.

Vi er rigtigt glade for samarbejdet, der både kommer museumsgæsterne i København og brugere over hele landet til gode.

Lokaliteterne har deres eget ikon på vores kort. De kan ses her:

https://historiskatlas.dk/modstandskamp

Ekstra opmærksomhed

Den 15. juni havde HistoriskAtlas.dk mere end dobbelt så mange besøgende som normalt. Det skete da Jim Lyngvild anbefalede siden i Go’ Aften Danmark. Tre dage senere kom vi op på tre gange så mange besøgende som normalt, da Frihedsmuseet offentliggjorde, at man nu kan se modstandsbevægelsens aktioner på vores side. 

Vi er meget glade for opmærksomheden. Det viser, at det kan betale sig at komme ud over rampen. Så gør endelig så meget reklame som muligt, så endnu flere danskere kan blive beriget af jeres mange gode historier!

HistoriskAtlas.dk på Facebook

Husk, at man kan følge HistoriskAtlas.dk på Facebook. Her deler vi spændende fortællinger fra hele landet, og vi opdaterer løbende med gode nyheder, der er værd at blære sig med.

https://www.facebook.com/historiskatlas/

Fortællingernes top 10

Her er de ti mest læste fortællinger i andet kvartal 2020 (tallet i parentes angiver antal besøg i perioden):

  1. Per Kirkebys monument i Jernbaneanlægget (1.472)
  2. Kongeåen som grænse (1.345)
  3. Snapind Station (870)
  4. Motorvejen E45 (715)
  5. Grænsen af 1920 mellem Tyskland og Danmark (683)
  6. Lollands Højskole (660)
  7. “C. W. Eckersberg: Udsigt til Sommerspiret, 1809” (555)
  8. Villa Olsbæk (527)
  9. Flygtningekirkegården ved Oksbøllejren (496)
  10. Bramstrup nedkastningsplads (490)

20. april 2020
by admin
0 comments

Nyhedsbrev, april 2020

Det er svære for tider for mange af os. Museer, arkiver, biblioteker – alle er vi lukkede for publikum. I hvert fald fysisk, for online formidling har næppe været vigtigere end nu. Derfor glæder det os også meget at se alle de mange mennesker, der i disser uger oplever naturen og kulturhistorien ude i de danske landskaber. Vi kan godt være stolte over, at HistoriskAtlas.dk er med til at give indsigt og udsyn i denne sammenhæng. Og vi kan nok regne med, at netop udendørs kultur- og historieoplevelser også i de kommende år vil stå højt på danskernes ønskeseddel.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre og udvide HistoriskAtlas.dk. Og vi takker for den store indsats, der ydes overalt i landet, hvor vi sammen, hver for sig, bringer formidlingen af kulturarven fremad.

Thorbjørn Thaarup
Formand for redaktionsudvalget


Nyt kort over Bornholm

HistoriskAtlas.dk er blevet et smukt kort rigere med det georefererede ‘Original 1’ matrikelkort over Bornholm. Original 1 er det ældste landsdækkende matrikelkort. De i alt 94 bornholmske kortblade er opmålt i perioden 1784-1818 og tegnet i målestok 1:4.000. Billedmaterialet er hentet fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Georefereret i samarbejde med Bornholms Museum. Bag projektet står Anders Pihl, forskningsassistent hos Nationalmuseet, der har givet os tilladelse til at offentliggøre kortet på HistoriskAtlas.dk. 

Kortet kan ses her. Der er virkelig noget at gå på opdagelse .

Aflysning af Historiske Dage

Historiske Dage, der skulle have fundet sted i Øksnehallen i København sidst i marts, blev som så meget andet aflyst pga. coronasituationen. HistoriskAtlas.dk havde booket en stand, hvorfra vi hele weekenden skulle have præsenteret vores side med alle dens lækre features. Det blev af forståelige årsager ikke til noget i denne omgang. Hvis vi en anden gang vender tilbage til Historiske Dage, så hører I naturligvis om det. 

Præsentation af redaktionsudvalget

Vi er nået til Henriette Baudtler, arkivar ved Kolding Stadsarkiv.

“Jeg hedder Henriette Baudtler og er uddannet historiker med sidefag i samfundsfag i 2016 fra Syddansk Universitetet. Jeg har både før og siden afsluttet uddannelse arbejdet som arkivar på Kolding Stadsarkiv. Her har jeg arbejdet en del med HistoriskAtlas.dk – både som skribent, redaktør og afholdt workshops i brugen af HistoriskAtlas.dk for de lokale arkiver. Jeg har dermed fået platformen godt op under neglene efterhånden. Jeg er forholdsvis ny i HistoriskAtlas.dk’s redaktionsudvalg og har været medlem i et års tid. 

HistoriskAtlas.dk er en formidlingsplatform, der giver en fantastisk mulighed for at fortælle lokalhistorien til et bredere publikum. Som arkivar i et kommunalt arkiv ligger lokalhistorien mig tæt på hjertet og HistoriskAtlas.dk giver en unik mulighed for at forene billeder, fortælling og det fysiske rum i formidling til brugeren, der kan være med til at give dem en ny oplevelse af lokalhistorien. Dette er for mig HistoriskAtlas.dk’s største styrke.”

Fortællingernes top 10

Her er de ti mest læste fortællinger i første kvartal 2020 (tallet i parentes angiver antal besøg i perioden):

  1. Søbadeanstalten (1929-1973) (1.736)
  2. Kongeåen som grænse (1.682)
  3. Grænsen af 1920 mellem Tyskland og Danmark (1.192)
  4. Gravhøje (853)
  5. Motorvejen E45 (686)
  6. Lollands Højskole (677)
  7. Kongeåen (494)
  8. Per Kirkebys monument i Jernbaneanlægget (486)
  9. Mosede Havn (423)
  10.  Mosede Hans’ grav (327)

1. november 2019
by admin
0 comments

Nyhedsbrev, november 2019

Efteråret har meldt sig med regn og rusk. Det er tiden, hvor det er fristende at trække sig indenfor med varm te og stearinlys. Samtidig er det tillokkende at vandre i den efterårsvåde skovbund mellem de faldende blade, mens man lader sanserne gå i et med skovbundens døsige raslen og fugtige duft.

Heldigvis kan man med HistoriskAtlas.dk gøre begge dele. Derhjemme kan man gå på opdagelse bag skærmen, eller man kan udvide HistoriskAtlas.dk fortælling for fortælling. Ude i naturen, og ikke mindst i byerne, kan man få glæde af de fascinerende indblik i fortiden, som brugere over hele landet deler med os alle.

I denne udgave af nyhedsbrevet kan man bl.a. læse om vores arbejde med at udvide atlassets billedside og brugen af emneord. Man kan også se, hvorledes man kan hjælpe os med at holde styr på aktive brugere og få slettet inaktive.

Vi ønsker alle et godt efterår og gode oplevelser med HistoriskAtlas.dk, ude såvel som inde.

Thorbjørn Thaarup
Formand for redaktionsudvalget

Livskvalitetsforbedringer

Siden det sidste nyhedsbrev har vi i redaktionsudvalget og bestyrelsen gennemgået en række småfejl, der på forskellig vis forringer brugeroplevelsen af HistoriskAtlas.dk. Ingen af dem gør siden umulig at bruge, men efterhånden som vi retter op på dem, vil man som både almindelig bruger og som administrator og bidragsyder forhåbentlig kunne mærke forbedringerne. 

De fleste af forbedringerne er det, man kalder ’quality of life’ forbedringer. Altså ’livskvalitetsforbedringer’ der kun i begrænset omfang ændrer funktioner, men som gør siden nemmere og mindre forvirrende at bruge. 

Den væsentligste forbedring for brugerne er, at zoomfunktionen nu skulle fungere betydeligt mere glidende ved brug på telefon. Denne funktion er helt afgørende for muligheden for at tage HistoriskAtlas.dk med sig som guide ude i landskaberne.

Derudover er der en håndfuld småting, der også er rettet siden sidst:Der er fjernet et forvirrende spørgsmålstegn, der stod oppe til højre i emnemenuen, men som ikke havde en funktion.  De administrative inddelinger af landet i grænsemenuen er nu daterede, så det er lettere at få et overblik over deres udvikling.Teksten løber nu ikke længere udover titelfeltets kant, hvis man vælger et kort med en lang titel.Alle kort har nu en baggrundstekstur i kortmenuen.Man ser nu kun de tre prikker i menulinjen i en fortælling, hvis man er logget ind.  

HistoriskAtlas.dk har ikke længere en app

Vi oplever i redaktionsudvalget af og til, at folk skriver til os og spørger, hvorfor HistoriskAtlas.dk’ app ikke virker, og hvorfor man ikke kan finde den til download. I oplever det måske også ude på arkiverne og museerne. Svaret er enkelt – vi har ikke længere en app! Det har vi ikke haft siden 2016. HistoriskAtlas.dk er nu ’blot’ en såkaldt responsiv side, der virker på tværs af alle enheder. Det er muligt at tilføje en genvej til ens startskærm, og man vil i de fleste tilfælde få tilbudt dette, når man gå ind på HistoriskAtlas.dk fra sin mobile enhed. Det er langt lettere at vedligeholde og også, synes vi, lettere for vores brugere, der nu blot skal gå ind på en hjemmeside.

Præsentation af redaktionsudvalget

Denne gang er vi nået til tidligere leder af Tønder Kommunes Biblioteker, Karl Posselt.

”Jeg har været med fra det tidspunkt, hvor HistoriskAtlas.dk fra at være et projekt på Odense Bys Museer bredte sig til Sydvestjylland. Som led i en regional kulturaftale (Kulturregion Vadehavet med deltagelse af Tønder, Fanø, Esbjerg og Varde kommuner) havde vi brug for en formidlingsplatform, og i stedet for at opfinde en ny, valgte vi at gå med i HistoriskAtlas.dk. Siden har det jo vist sig at være så godt et produkt, at brugen af det, har bredt sig til hele landet. Jeg har i mange år været medlem af redaktionsudvalget.

Med min biblioteksbaggrund har jeg en særlig interesse for den ”litteraturfane”, der er knyttet til mange af lokalitetsbeskrivelserne. Når man har læst en relativt kort fortælling, får man ofte lyst til læse mere. Litteraturhenvisningerne i HistoriskAtlas.dk – og de tilhørende links til online-bestilling i biblioteksdatabasen (bibliotek.dk) er en fantastisk mulighed for den interesserede bruger. Og for bibliotekerne er det effektiv formidling af de materialer, der står til rådighed for enhver borger.

Derfor er jeg HistoriskAtlas-fan 😊!

Fortællingernes top 10

Hermed top 10, 1. april – 18. juni 2019 (antallet af visninger i parentes):

  1. C. W. Eckersberg: Udsigt til Sommerspiret, 1809 (1.047)
  2. Vejle Zoo (773)
  3. Kongeåen som grænse (557)
  4. Kählers keramikfabrik (535)
  5. Flygtningekirkegården ved Oksbøllejren (489)
  6. Motorvejen E45 (474)
  7. Grænsen af 1920 mellem Tyskland og Danmark (385)
  8. Valdemarsstenen i Nørreskoven, Værløse (320)
  9. Seinhuus Gods (311)
  10. Tønder Kaserne (256)

3. juli 2019
by Jacob Wang
0 comments

Nyhedsbrev, juni 2019

Sommeren står for døren, og landet over planlægger danskerne nu sommerferie. HistoriskAtlas.dk er en perfekt rejsepartner, når landskabernes mange historiske steder skal undersøges. Den sidste sommers bragende sommervejr og det øgede fokus på klimavenlig ferie medfører sandsynligvis, at endnu flere danskere vælger ferie i Danmark. Vi håber selvfølgelig, at mange vil gøre brug af HistoriskAtlas.dk under
sommerens rejser på skovstierne, landevejene og fjordene.

Som I kan se i nedenstående, arbejder vi løbende for at gøre oplevelsen med HistoriskAtlas.dk endnu bedre.

God sommer!

Thorbjørn Thaarup
Formand for redaktionsudvalget

Livskvalitetsforbedringer

Siden det sidste nyhedsbrev har vi i redaktionsudvalget og bestyrelsen gennemgået en række småfejl, der på forskellig vis forringer brugeroplevelsen af HistoriskAtlas.dk. Ingen af dem gør siden umulig at bruge, men efterhånden som vi retter op på dem, vil man som både almindelig bruger og som administrator og bidragsyder forhåbentlig kunne mærke forbedringerne. 

De fleste af forbedringerne er det, man kalder ’quality of life’ forbedringer. Altså ’livskvalitetsforbedringer’ der kun i begrænset omfang ændrer funktioner, men som gør siden nemmere og mindre forvirrende at bruge. 

Den væsentligste forbedring for brugerne er, at zoomfunktionen nu skulle fungere betydeligt mere glidende ved brug på telefon. Denne funktion er helt afgørende for muligheden for at tage HistoriskAtlas.dk med sig som guide ude i landskaberne.

Derudover er der en håndfuld småting, der også er rettet siden sidst:Der er fjernet et forvirrende spørgsmålstegn, der stod oppe til højre i emnemenuen, men som ikke havde en funktion.  De administrative inddelinger af landet i grænsemenuen er nu daterede, så det er lettere at få et overblik over deres udvikling.Teksten løber nu ikke længere udover titelfeltets kant, hvis man vælger et kort med en lang titel.Alle kort har nu en baggrundstekstur i kortmenuen.Man ser nu kun de tre prikker i menulinjen i en fortælling, hvis man er logget ind.  

HistoriskAtlas.dk har ikke længere en app

Vi oplever i redaktionsudvalget af og til, at folk skriver til os og spørger, hvorfor HistoriskAtlas.dk’ app ikke virker, og hvorfor man ikke kan finde den til download. I oplever det måske også ude på arkiverne og museerne. Svaret er enkelt – vi har ikke længere en app! Det har vi ikke haft siden 2016. HistoriskAtlas.dk er nu ’blot’ en såkaldt responsiv side, der virker på tværs af alle enheder. Det er muligt at tilføje en genvej til ens startskærm, og man vil i de fleste tilfælde få tilbudt dette, når man gå ind på HistoriskAtlas.dk fra sin mobile enhed. Det er langt lettere at vedligeholde og også, synes vi, lettere for vores brugere, der nu blot skal gå ind på en hjemmeside.

Præsentation af redaktionsudvalget

Denne gang er vi nået til tidligere leder af Tønder Kommunes Biblioteker, Karl Posselt.

”Jeg har været med fra det tidspunkt, hvor HistoriskAtlas.dk fra at være et projekt på Odense Bys Museer bredte sig til Sydvestjylland. Som led i en regional kulturaftale (Kulturregion Vadehavet med deltagelse af Tønder, Fanø, Esbjerg og Varde kommuner) havde vi brug for en formidlingsplatform, og i stedet for at opfinde en ny, valgte vi at gå med i HistoriskAtlas.dk. Siden har det jo vist sig at være så godt et produkt, at brugen af det, har bredt sig til hele landet. Jeg har i mange år været medlem af redaktionsudvalget.

Med min biblioteksbaggrund har jeg en særlig interesse for den ”litteraturfane”, der er knyttet til mange af lokalitetsbeskrivelserne. Når man har læst en relativt kort fortælling, får man ofte lyst til læse mere. Litteraturhenvisningerne i HistoriskAtlas.dk – og de tilhørende links til online-bestilling i biblioteksdatabasen (bibliotek.dk) er en fantastisk mulighed for den interesserede bruger. Og for bibliotekerne er det effektiv formidling af de materialer, der står til rådighed for enhver borger.

Derfor er jeg HistoriskAtlas-fan 😊!

Fortællingernes top 10

Hermed top 10, 1. april – 18. juni 2019 (antallet af visninger i parentes):

  1. C. W. Eckersberg: Udsigt til Sommerspiret, 1809 (1.047)
  2. Vejle Zoo (773)
  3. Kongeåen som grænse (557)
  4. Kählers keramikfabrik (535)
  5. Flygtningekirkegården ved Oksbøllejren (489)
  6. Motorvejen E45 (474)
  7. Grænsen af 1920 mellem Tyskland og Danmark (385)
  8. Valdemarsstenen i Nørreskoven, Værløse (320)
  9. Seinhuus Gods (311)
  10. Tønder Kaserne (256)

26. februar 2016
by admin
0 comments

Kig med på Historiskatlas.dk BETA!

Nu er vi nået så langt med koden på det nye Historiskatlas.dk, at vi kan invitere jer indenfor på vores testside – Historiskatlas.dk BETA.

For at kunne kikke med, så skal I skal bare kopiere dette link: http://5.historiskatlas.dk, eller selv skrive 5.historiskatlas.dk, ind i jeres URL-linje.

Det nye website er kodet som en webapp, og I kan bruge det fra både PC, smartphone og tablet.

Så klik forbi, og udforsk de nye funktioner i tidsluppen, det nye 3D-skyggelag på kortene, de unikke data fra DIGDAG.dk, kortvælgeren og den flotte lokalitetsvisning.

Vi vil løbende publicere forbedringer og nye funktioner på sitet…. så stay tuned! Inden længe kommer også den nye tidslinje, rutefunktionaliteten og borgerlaget på BETA-siden.

Hjælp os med jeres feedback…

Vi har glædet os til at vise jer alt det nye på BETA-siden, og vi har glædet os mindst lige så meget til at høre, hvad I synes om det.

Så del din feedback med os… hvad kan du lide? Hvad kan du ikke lide? Hvad mangler du? Oplever du fejl? Meld tilbage til os enten via feedback mulighederne på BETA-siden, eller skriv til os på klar@historiskatlas.dk

Hjælp os med jeres feedback med at gøre det nye Historiskatlas.dk endnu bedre.